Historie

BTIs venner blev dannet i 1976 med det formål at yde støtte til aktiviteterne og medlemmerne i Bindslev Tversted Idrætsforening, og foreningen har således i 34 år bidraget til at give børn og unge i BTI bedre rammer og sociale oplevelser. Der er blandt andet givet støtte til udstyr og rekvisitter, deltagelse i stævner og cup’er samt sociale arrangementer, som for eksempel pølsefester, sodavandsdisco, familietur til Fårup Sommerland og den årlige juletræsfest. Herudover får de frivillige trænere og holdledere hvert år en lille påskønnelse i form af en gavecheck. I årenes løb er det sammenlagt blevet til et større syvcifret beløb skabt udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft og medlemskontingent.